Sådan får du råd til mere bling 

Mange kvinder elsker smykker, men også en del mænd holder af at iklæde sig lækkert gear og bling. Er du også en hund efter bling, men har du svært ved at få råd til de flotte sager, så læs med her, hvor vi giver dig tre tips til, hvordan du kan få fingrene i det – på lovlig vis, naturligvis. 

Selvom smykker findes i mange prisklasser, kan det alligevel være svært at få råd, hvis man har et stort forbrug, men heldigvis er der flere måder, man alligevel kan komme til at pynte sig med flotte ting. 

Spar sammen eller ønsk dig smykker til jul 

Den mest oplagte og almindelige løsning, når man godt kunne tænke sig smykker, er enten at ønske sig dem til jul, fødselsdag og andre mærkedage, men man kan også vælge at spare sammen og købe dem, når man har råd. Ægte guld- og sølvsmykker kan være en investering, da guld- og sølvpriser i det lange løb altid vil stige og være et værn mod inflation. Dog skal det siges, at man aldrig vil få lige så meget for brugte guldsmykker som f.eks. en guldbarre eller -mønt, da en del af købsprisen tager udgangspunkt i fremstillingen af smykket og altså ikke den rene guldpris. 

Selv om det bedste er at spare sammen er der nogle, der vælger at optage et kviklån for at købe smykker. Overvejer du også at gå den vej, er det vigtigt at du sætter dig godt ind i sagerne omkring det at låne penge, da du ikke blot skal betale det beløb, du har lånt tilbage, men også renter og omkostninger. Disse kan beløbe sig til rigtigt mange penge, så lav din research inden du slår til. Du kan læse mere om kviklån her

Lav selv dine smykker 

DIY-smykker er blevet det nye sort, og rigtigt mange kaster sig ud i denne kreative hobby. Det kan du også gøre, og når du selv laver dine smykker, får du noget helt unikt som ingen andre har. Herudover kan der være penge at spare ved at lave sine smykker selv. Materialerne kan du købe på nettet eller i hobbyforretninger, og instruktionsvideoer kan du ligeledes finde online, hvor andre smykkesmede viser, hvordan man kan gøre. 

Byt med veninder 

Det er også en mulighed at holde smykkebytteaftener på samme måde, som nogle holder tøjbyttearrangementer med veninder og bekendte. På den måde kan du helt uden at skal have penge op af lommen få nye smykker og samtidig komme af med dem af dine egne, som du ikke længere har lyst til at gå med. Dette falder smukt i tråd med tidens trends om genbrug og deleøkonomi, og det kan derfor være værd at overveje.